Kategorier
Træning

Tilmelding til efterårssæson 2017 er nu åben

Så er sommersæsonen i Sport og Spas godt i gang og derfor er det tid til at åbne for tilmelding til efterårssæsonen 2017.

Der er følgende ændringer i forhold til forårssæsonen:

Lavere priser:

 Prisen for 1 hold er nu 990 kr. (750 kr. med PEA tilskud)

Se øvrige priser her.

Afspænding og udstrækning (Y1):

Hold Y1 – Afspænding og udstrækning
Tid: Tirsdag kl. 17.00 – 18.30
Sted: Sundhedshus Østerbro – træningssal 409

 Starter op på Sundhedshus Nørrebro igen (S5):

Hold S5 – Grundtræning
Tid: Tirsdag kl. 18.00 – 19.30
Sted: Sundhedshus Nørrebro

Der er nu mulighed for motionscykler og maskiner.

Power (G3):

Træningstiden for G3 er flyttet fra 14.00-15.30 til 10.30-12.00 og stedet fra sal 4.09 til 4.11.

Træningen på et powerhold består af opvarmning, cirkeltræning, balance, motorik, løb og anden pulstræning, diverse stafetløb, næsten alle former for boldspil/lege med videre.

Fit for Fight (F1):

F1 holdet starter op igen efter en pause.

Fit For Fight-holdet (F1) vil fokusere både på træning og kost, og det er derfor meget vigtigt at du er indstillet på at ændre dine kost- og motionsvaner. Træning og kostvejledning vil blive varetaget af Louise og Nina.

F1 vil køre i et koncentreret 12 ugers forløb (almindelige hold kører i 20 uger).

F1 vil træne på Østerbro hver torsdag kl. 18.45-20.15 fra uge 38 til uge 49.

F1 består af holdtræning, hvor der undervejs vil være motiverende og vejledende samtaler. Derudover bliver der lavet ugentlige hjemmetræningsprogrammer, så du kan komme i bedre form, og øge din forbrænding på stuegulvet.

Hvis du melder dig til F1, beder vi om at du også melder dig til et af de normale hold, så træningseffekten bliver så stor som mulig.

På F1 vil du blive målt, vejet og testet, så vi er sikre på, at du er på rette vej.

For at træningen og undervisningen på F1 skal blive af så høj kvalitet som muligt er der begrænset antal pladser på holdet. Pladserne fordeles efter først til mølle-princippet.

Prisen for F1 er kr. 1.990 (kr. 1.500 hvis du er berettiget til PEA). Hertil kommer prisen for et almindeligt hold som du får til kr. 550 (kr. 450 hvis du er berettiget til PEA).

Den samlede pris er altså kr. 2.540 (kr. 1.950 hvis du er berettiget til PEA) for alt dette: deltagelse på F1 (12 uger) + deltagelse på et almindeligt hold efter eget valg (20 uger) + kostvejledning + vejledende samtaler!

Tilmelding:

Tilmelding til alle hold kan foretages på vores hjemmeside her.

Hvis du har spørgsmål i forbindelse med tilmelding eller andet er du meget velkommen til at kontakte os via hjemmesiden (Kontaktformular) eller skrive til os SportOgSpas@sosmotion.dk

Vedrørende træning i julen gælder følgende:
– Der er ikke træning mellem jul og nytår.
– Første træningsdag efter jul er mandag 2/1 2018.
– Efterårssæsonen fortsætter til og med uge 2 i det nye år.

Med venlig hilsen,

Bestyrelsen for Sport og Spas – SOS Motionsforening

Følg os på Facebook gruppe

Følg os på Facebook side