Kategorier
Træning

Efterårssæson 2016

Kære SOS-aktivist,

Så er forårssæsonen næsten slut, der mangler bare en enkelt fredagstræning (S3) på Østerbro. Sommersæsonen starter i næste uge – der udsendes mail til deltagerne i dag.

Desuden er tilmeldingen til efterårssæsonen 2016 åben på vore hjemmeside: https://www.sosmotion.dk/tilmelding/

Powerhold (G3):

Vores nye powerhold fortsætter i efterårssæsonen. Vi vil gerne flytte G3 holdes tid fra 14.00-15.30 til at starte mellem 10 og 11, men har på grund af en større omorganisering af Sundhedshusene ikke fået svar på dette. Omorganiseringen skulle være på plads den 1/7. Vi vender tilbage når der er mere information.

Træningen på et powerhold består af opvarmning, cirkeltræning, balance, motorik, løb og anden pulstræning, diverse stafetløb, næsten alle former for boldspil/lege, men ingen motionscykler eller andre maskiner.

Fit for Fight (F1):

Succesen med vores Fit for Fight hold fortsætter med Ida og Mads ved roret.

Fit For Fight-holdet (F1) vil fokusere både på træning og kost, og det er derfor meget vigtigt at du er indstillet på at ændre dine kost- og motionsvaner. Træning og kostvejledning vil blive varetaget af Ida og Mads.

F1 vil køre i et koncentreret 12 ugers forløb (almindelige hold kører i 20 uger).

F1 vil træne på Østerbro hver torsdag kl. 18-19.30 fra 22/9 til 8/12 2016.

F1 består af holdtræning, hvor der undervejs vil være motiverende og vejledende samtaler. Derudover bliver der lavet ugentlige hjemmetræningsprogrammer, så du kan komme i bedre form, og øge din forbrænding på stuegulvet.

Hvis du melder dig til F1, beder vi om at du også melder dig til et af de normale hold, så træningseffekten bliver så stor som mulig.

På F1 vil du blive målt, vejet og testet, så vi er sikre på, at du er på rette vej.

For at træningen og undervisningen på F1 skal blive af så høj kvalitet som muligt er der kun 10 pladser på holdet. Pladserne fordeles efter først til mølle-princippet.

Prisen for F1 er kr. 2.200 (kr. 1.720 hvis du er berettiget til PEA). Hertil kommer prisen for et almindeligt hold som du får til kr. 700 (kr. 540 hvis du er berettiget til PEA).

Den samlede pris er altså kr. 2.900 (kr. 2.260 hvis du er berettiget til PEA) for alt dette: deltagelse på F1 (12 uger) + deltagelse på et almindeligt hold efter eget valg (20 uger) + kostvejledning + vejledende samtaler!

Tilmelding:

Tilmelding til alle hold kan foretages på vores hjemmeside her: https://www.sosmotion.dk/tilmelding/

Hvis du har spørgsmål i forbindelse med tilmelding eller andet er du meget velkommen til at skrive til os ved at svare på denne mail, eller anvende kontaktformularen på vores hjemmeside.

Vedrørende træning i julen gælder følgende:
– Der er ikke træning mellem jul og nytår.
– Første træningsdag efter jul er mandag 2/1 2017.
– Efterårssæsonen fortsætter til og med uge 2 i det nye år.

Nye hold:

I bestyrelsen har vi arbejdet på at starte et par nye hold op, men som nævnt ovenfor har vi ikke fået svar fra sundhedshusene på grund af den forestående omorganisering. Også her vender vi tilbage, når vi har mere information.

Vi ønsker dig og din familie en god sommer og glæder os til at se dig igen til efterårstræning og eventuelt sommertræning.

Med venlig hilsen,

Bestyrelsen for SOS motion – Sport og Spas