Kategorier
Træning

Nyhedsbrev nr. 1 fra Forebyggelsescenter Østerbro – sep/okt 2015

Aktiviteter og nyheder fra Forebyggelsescenter Østerbro i september og oktober:

Vær med til at fejre HJERTETS DAG!

NB1aI samarbejde med Hjerteforeningen og Frederiksberg Kommune sætter vi fokus på Hjertets Dag.

Vi går en tur på ca. 3 km på Hjertestien og får gode tips fra Hjerteforeningen og Københavns Forebyggelsescentre undervejs.

Det foregår Tirsdag den 29.september 2015 Kl. 14-16 på Amager Fælled, DR-byens Metrostation, Ørestads Boulevard 21, 2300 Kbh. S

Aktiviteterne er gratis. Tilmelding ikke nødvendig. Læs mere her.

Mindful Spisning i Vægttabscaféen

Kom og besøg Vægttabscaféen på Forebyggelsescentret og prøv øvelser i Mindfulness ved psykolog Janne Rützou. Vægttabscaféen er den sidste tirsdag i hver måned.

Mindful Spisning  foregår den 29. september kl. 14-16  Tilmelding er ikke nødvendig.

Nyt Vandrehold i samarbejde med NB1b

Forebyggelsescenter Østerbro har i samarbejde med Dansk Vandrelaug ved Klaus Falsing startet et vandrehold op.

Turene går fra Forebyggelsescenter Østerbro hver tirsdag fra kl. 10.00 til 11.30. Mødested er receptionen og maximal antal deltagere er 12. Det er gratis.

Tilmelding efter først-til-mølle princip til motionsvejleder Jan på tlf.nr.:61 24 09 72. Læs mere om Dansk Vandrelaug.

Gratis Foredrag – Lær at drikke med måde

NB1cJournalist Bjarke Larsen drak ofte en hel flaske vin på en hverdagsaften – og det gav problemer. Også med familien. Læs mere her.

Hør også om Forebyggelsescentrenes støtte til borgere og pårørende.

Foredraget foregår onsdag d. 30. september kl 17.00-19.00 på Forebyggelsescenter Vesterbro, Vesterbrogade 121. Alle er velkomne.

Tilmeld dig på e-mail: fc-vesterbro@suf.kk.dk eller ring på 82 20 52 50

Storrygerkampagne i uge 43 og 44

Forebyggelsescentrene sætter fokus på Sundhedsstyrelsens storrygerkampagne og i den forbindelse vil der være plakater og en del snak om tobak i centret i begge uger.

Tænker du selv på at kvitte tobakken? Vi står altid parat med en vifte af tilbud, der kan hjælpe dig på vejen til at blive røgfri såfremt du ønsker det.

Det næste rygestopkursus der afholdes her i Forebyggelsescenter Østerbro starter den 5. oktober kl 17.30 og der er stadig ledige pladser. Tilmeld dig her. Det er gratis.

Foredrag i KOL-netværksgruppen

Tirsdag d. 29.09.15 kommer sygeplejerske Thea Heil og fortæller om hospice og om forløb for borgere med KOL, som indlægges på et hospice

KOL-netværksgruppen mødes hver sidste tirsdag i måneden i Forebyggelsescentrets Havestue kl. 13-15. Alle er velkomne.

Gode efterårshilsner fra Forebyggelsescenter Østerbro

NB1d

 

 

KØBENHAVNS KOMMUNE
Sundheds- og omsorgsforvaltningen
Forebyggelsescenter Indre by/Østerbro

Ryesgade 18a
2200 København N
Reception tlf: 3530 3050