Hvad er Sport Og Spas?

Til dig der ønsker en aktiv livsstil

SOS (Sport Og Spas) er en forening, der tilrettelægger motionstilbud for voksne, som ikke har så meget erfaring med motion.

Foreningen er grundlagt i 2005, som et samarbejde mellem nogle idrætsstuderende og projektet Motion og Kost på Recept.

Vores formål er at lette den vanskelige overgang fra inaktiv til aktiv livsstil og fastholde vores aktivister i den aktive livsstil.

Samarbejde

Sport og Spas (SOS Motion) har etableret fagligt samarbejde med diverse projekter under Folkesundhed København og Sundhedshusene på Østerbro, Nørrebro, Vesterbro/Enghave og Vanløse.

Fokus på dig

Vi tilrettelægger træningen ud fra holdets og de enkelte deltageres ønsker og behov. Der er mulighed for en løbende evaluering af din fysiske form. Vi satser i det hele taget på at fastholde dig i din aktive livsstil.

En varieret træning

På vores hold dyrkes grundtræning, hvor deltagerne bliver præsenteret for forskellige træningsformer. Der er plads til 12-20 deltagere på hvert hold – og vi bestræber os på at vække bevægelsesglæde hos deltagerne.

Socialt samvær

I SOS mener vi, at den bedste træning involverer både krop og sjæl. Vi ønsker at kende hinanden, også uden for banen. Derfor slutter hver træning med frugt og lidt hyggelig samvær. Vi mødes også ind imellem til hyggemiddage, fester, rundture og temadage i løbet af sæsonen.

Ryparken:

Her dyrkes grundtræning uden maskiner og motionscykler. Dette foregår i Badmintonhallen. Vi dyrker boldspil bl.a. volleyball, badminton, floorball (hockey), gang/løb, spil, leg, stafetløb og cirkeltræning.

Grundtræning:

Foregår i de københavnske sundhedshuse på Vesterbro, Nørrebro, Østerbro og i Vanløse. Deltagerne får pulsen op på træningscyklerne, får forbedret muskelstyrken i diverse maskiner, dyrker cirkeltræning og boldspil, træner motorikken og deltager i forskellige lege (sport og spas).

Husk:

Du bliver aldrig for gammel til at træne
– men hurtigt gammel, hvis du ikke træner…

Kommentarer:

Indtast kommentarer, svar og/eller spørgsmål i kommentarfeltet, udfyld navn og e-mail og tryk dernæst på   SKRIV KOMMENTAR 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *